telos

Jeg har med mine elever blandt andet arbejdet med emner som klimakatastrofer, masseudd en og meteornedslag p Jorden. Tunguska-h ndelsen i Krasnojarsk i Sibirien i 1908 gav anledning til en del eftertanke. Tilsvarende, selvf lgelig, nedslaget ved Yucat n for 66 millioner r siden. Og hypoteserne omkring M nens tilblivelse. En af eleverne spurgte: ' - men, Anders, vil det s sige, at vi bare er s dan noget - krims-krams - der kravler rundt p en tilf ldig - sten -, som tumler form lsl st gennem Universet?' Jeg overvejede en opbl dning af hendes udl gning, men endte med at m tte svare: 'Ja ' En anden elev spurgte, om der var en vre gr nse for, hvor store s dan nogen meteorider kunne v re. Svaret er, at hvis vi taler om meteorider i kredsl b om Solen, s er definitionen, at de er mindre end sm planeter - alts mindre end Pluto og M nen. 'Hvad nu, hvis den ikke kommer fra Solsystemet, men kommer udefra?' ville han s vide. S m tte l reren jo t nke sig lidt om, og han n ede frem til, at med mindre vi taler om en vildfaren stjerne, s kan den ikke v re meget st rre end Jupiter. Men et planetlignende objekt p st rrelse med Jorden eller Neptun kunne man vel godt forestille sig. Det er inspirerende at v re l rer. Man l rer selv ofte lige s meget som eleverne. Hvilket f rte til n rv rende bog. Jeg h ber, den vil give en forst else af, hvor enest ende vores Jord er. Og at det ikke er en selvf lge, at vi fortsat kan opverleve her. P den anden side: Det b r ogs v re beroligende, at der ikke er noget der tyder p , at det vil g helt s galt som i historien her.